Mad ud af huset

Vi leverer mad ud af huset til såvel firmaarrangementer som til private fester. På den måde kan du forkæle dine gæster med gastronomi af høj kvalitet på din egen arbejdsplads eller hjemme hos dig selv.

Vores cateringtilbud er den ideelle løsning til både konferencer, møder og personalefester, og til festlige lejligheder såsom bryllup, fødselsdag og julefrokost.

Maden tilbereder vi på forhånd i restauranten, så det bliver så bekvemt som muligt for dig. Dernæst bringer vi maden ud. Hvis du ønsker det, sender vi en af vores dygtige kokke, som sørger for, at alting sidder lige i skabet hele aftenen. Er der behov for ekstra hænder til at servere, stiller vi også meget gerne en af vores tjenere til rådighed.

Vi kommer med konkrete menuforslag, men hører selvfølgelig også meget gerne dine ønsker, så menuen passer perfekt til din og dine gæsters smag.

Drikkevarer

Vi kan desuden levere vin, øl, sodavand mm. til festen. Når menuen er sammensat, finder vi drikkelse, som passer til menuen.
Hvis der bliver drukket mindre end beregnet, tager vi gerne hele uåbnede flasker tilbage.

Catertingbetingelser

Generelle:
• Vi leverer mad ud af huset til arrangementer med minimum 15 deltagere.
• Leveringen er gratis inden for en radius af 20 km fra restauranten. Derefter koster det 4,50 kr. pr. km.
• Det koster 395 kr. i timen pr. kok/tjener, der er med til arrangementet.
• Det endelige antal spisende deltagere skal meddeles senest 7 dage før afholdelsen.
• Ved afbestilling under 7 dage før afholdelsen betales halv pris per person.
• Ved afbestilling under 48 timer før afholdelsen betales fuld pris per person.

Særlig kost:
Vi tager selvfølgelig hensyn til vegetarer, veganere og lignende samt til allergikere og religiøse, så alle kan spise med. Sådanne særlige krav bedes dog oplyst på forhånd.